Retningslinjer for udstillere
Retningslinjerne for udstillere er gældende for udstillere samt besøgende i udstillerområdet. De skal til enhver tid følges, da det bl.a. er iht. gældende lovgivning. Retningslinjerne vil blive håndhævet af DHE Træf Teamet.
PRISER
Stand: 3 m x 3m stand, 500 kr.
Tilkøb af ekstra meter efetr aftale
Prisen er uden overnatning på pladsen- dette aftales separat med Foreningen.
Strøm: 250 kr. begrænset antal.
TILMELDING
Tilmelding til Helle på 40523956, eller på e-mail foreningdhetraef@gmail.com
Ved tilmelding skal vi bruge fra dig:
- Navn på virksomhed eller demo
- Ejer
- Hjemmeside
- Links til sociale medier
- Kort beskrivelse af virksomhed/produkt/Demo
- Billede eller logo: Minimum billedstørrelse 300 px (billedet vil blive beskåret, så det passer til en firkant på 300×300 px)
STAND-OMRÅDE OG STAND-STØRRELSE
Standfacade: 3 m.
Standdybde: 3 m.
MATERIALER
Medbring selv udstyr, borde, stole, kabelruller osv.
OPSÆTNING/NEDTAGNING
Tidsrum for opstilling af stand efter aftale.
Nedtagning af stande må tidligst ske lørdag kl. 17:00
PARKERING
Det er tilladt at køre op og aflæsse materialer under opsætning. Parkering af køretøj, skal være på parkeringspladsen.
SALG AF MAD OG DRIKKEVARER
Der må ikke sælges eller uddeles mad eller drikkevarer af nogen art fra standen.
STRØMFORSYNING
OBS: Medbring selv kabelrulle min. 25 m.!
Af hensyn til Brandreglerne er det IKKE tilladt at have rum-opvarmning, kogeapparater og lignende!
OVERNATNING
Overnatning på udstillerområdet er ikke tilladt af hensyn til brandregler. Overnatning vil ske på campingområde.
BRANDSIKKERHED
Alle veje og gangarealer skal holdes fri for udstillede varer osv. Brug af al åben ild, grill og lignende i og ved standen er strengt forbudt. Standens bagområde skal kunne fungere som flugtvej og skal derfor holdes passabel.
AFFALD
Affald skal på standen opbevares i dertil egnet container med max rumindhold på 1 kubikmeter. Affald skal tømmes mindst 1 gang dagligt og senest ved dagens lukning af standen. Affald henkastes i de dertil egnede storcontainere.
Standen skal afleveres i rengjort og ryddet stand senest førstkommende søndag kl. 12.00.
ANSVAR OG FORSIKRING
Opstillede stande er under stand-ejerens ansvar og forsikring.
WORKSHOPS
Ønsker du at lave demo og/eller workshop i løbet af weekenden, skal du angive dette i kommentarfeltet. HUSK: Overskrift og kort beskrivelse samt gerne flere ønskede tidspunkter- anføres i kommentar feltet. DHE teamet forbeholder sig ret til at fordele tidspunkterne, men forsøger naturligvis at opfylde dit ønske.
Workshop vil foregå i den dertil egnede opvisningsbane. Lydanlæg vil være til rådighed. Varighed 20-30 min.
DELTAGELSE MED HEST
Selvom du er udstiller, er det også muligt at medbringe hest – enten for hyggens skyld eller for at deltage i konkurrencerne. Du skal blot sørge for at standen er bemandet i det tidsrum, du ikke selv er til rådighed. Ønsker du at deltage med hest, skal du foretage separat tilmelding.
SPONSOR
Vil du være sponsor til DHE Træf ? Vi tager meget gerne imod både større og mindre gave- eller penge præmier til konkurrencerne.
PR OG MARKEDSFØRING
Som udstiller vil du blive nævnt på vores hjemmeside med navn og kort beskrivelse. Denne beskrivelse sendes til foreningdhetraef@gmail.com
Der vil blive foretaget generel markedsføring for alle – ønsker du at vi skal uddele dine flyers til deltagerne i vores ankomstmateriale, send os da venligst en mail på foreningdhetraef@gmail.com
Vi håber, at du på din hjemmeside vil gøre opmærksom på, at du og dit firma kan træffes på DHE træf med et link til DHE Træf.
Du er altid velkommen til at kontakte os på mail: foreningdhetraef@gmail.com
Vi glæder os til at møde dig til et fantastisk arrangement!
DHE Træf Teamet