Klassebeskrivelser:
Præcisionridning

Beskrivelse:

I præcisionsridning handler det om, at kunne ride præcist og nøjagtigt i forskellige gangarter, og ud for bestemte markeringer på banen. Der er ingen krav om, at hesten går i en bestemt holdning. Du må ride i bidløse trenser, med bid eller i cordeo.

I klasserne vægtes den positive kommunikation mellem hest og rytter højt, udvisning af Godt Horsemanship, med fokus på det harmoniske samarbejde mellem hest og rytter.

Der gives feedback og point for øvelsernes udfoldelse af en dommer – se feedbacksedlerne for nærmere information.

 

Formål

Klasserne opstod, fordi vi oplevede en større gruppe ryttere, som ikke dyrkede dressur, men som alligevel godt kunne ride præcist for bløde hjælpere. Derfor udviklede vi disse klasser, hvor fokus var på at ride præcist ud for og imellem markeringer. Lidt ligesom trailklasserne, men her var det kun bomme man skulle ride henover, og klassen foregår på en 20×40 bane.

Sværhedsgraden i disse programmer øges bl.a. ved at øge tempoet i gangarter og i overgangene, men selve programmet rides ud fra de samme markeringer. Dvs banen er den samme – øvelserne og tempoet er forskelligt – så den tegning vi har af banen er den samme til alle 3 niveauer! Alle 3 niveauer rides i en “hesteskoform”, som gerne skulle give bedre mening, når man ser på tegningen

 

TILGÆNGELIGE NIVEAUER

 

PRÆCISIONSRIDNING LET

I let klassen er der skridt og trav. Man rider over bomme, laver parade, tilbagetrædning og overgange ud for markeringer. Der er slalom, 8-tal og ridning på 20 meter volter.

PRÆCISIONSRIDNING MIDDEL

I middel klassen er der skridt, trav og galop. Man rider over bomme, laver parade, tilbagetrædning og overgange ud for markeringer. Der er slalom, 8-tal, flytte bagpart og ridning på 20 meter volter.

PRÆCISIONSRIDNING ØVET

Denne klasse kræver at du kan ride i alle 3 gangarter, og at din hest kan respondere relativt hurtigt, da overgangene ligger lidt tættere end i let og middel programmet.

Programmet indeholder lidt bomme, parade, bakkeøvelse, slalom i trav og bakke igennem slalom rundt om 5 kegler. Så er der et 8-tal i galop med travovergang mellem skiftene fra højre til venstre galop – kan man bibeholde harmonien og balancen må skiftet gerne foregå i galopgangement. Man skal lave bagpartsvendinger (forparten flyttes rundt om bagparten), galop på 20 meter volte og generelt flere nøjagtige overgange.

Vi udbyder også en præcisionridning let junior og en præcisionsridning let barn! Det er samme klassebeskrivelse og samme program som den alm. præcisionsridning beksrivelse og let klasse.

 

Regler

Man kan ikke diskvalificeres for at undlade en øvelse, hvis hesten fx ikke er klar til denne på dagen. Man kan allerhøjest miste sine point for den øvelse man undlader.

Udstyr:

Det er valgfrit hvilket udstyr man vælger at ride med i klassen (diverse hjælpetøjler er ikke tilladt), det forventes at rytteren vælger det udstyr hesten og rytteren er klar til og fungerer bedst med. Dog er det vigtig, at der rides med udstyr, der kan give efter. Rides der med noget rundt om hestens næseryg, skal det minimum være så løst, at der kan være to lodrette fingre imellem næseryggen og udstyret.

Lideledes har feedbackeren ret til at standse ekvipagens ridt, hvis det vurderes, at der rides med udstyr, hesten eller rytteren ikke er klar til.

 

Påklædning:

Valgfri påklædning.

Hvem må benytte programmet:

Ønsker man at benytte DHE dressur programmerne, kan det kun ske i samråd med DHE træf teamet.

 

PROGRAMMERNE

 

For beskrivelse af klasserne og programmerne, se feedbacksedlerne for hvert niveau.

 

Andre klassebeskrivelser

DHE Dressur

Præcisionsridning

Horse In Harmony

Jordarbejde

Cordeo

Agility & Trail

Løsarbejde

BBH Spring

Håndhest

Showklasse

Team Challenge