Klassebeskrivelser:
Mountain Trail

Beskrivelse:

Hovedformålet med Mountain Trail er, at vise et godt partnerskab mellem dig og din hest, når I navigerer gennem de forskellige forhindringer.

Her ser vi gerne en hest, som er frisk, opmærksom, modig og tager ansvar for at navigere gennem forhindringen uden tvivl og med et godt flow. Fra rytterens side ser vi gerne en rytter, der er blød, men giver hesten klare anvisninger om, hvor den skal hen, og derefter giver hesten lov til at gøre sin del. Det handler om at arbejde sammen med sin hest, og at både hest og rytter viser tillid til hinanden, for at gennemføre hver forhindring på en sikker måde.

Du vil møde mange forskellige typer forhindringer på en Mountain Trail bane, men det grundlæggende i at navigere dem er det samme. Hver forhindring har 3 forskellige dele: entry/indgang, body/navigation og exit/udgang.

Entry/indgangen til forhindringen er den sidste hele hestelængde og til og med at hesten har begge forben inden for/på forhindringen.

Body/navigationen er den del af forhindringen, som hesten går igennem, når den er i/på forhindringen.

Din exit begynder, når det første ben træder ud af forhindringen, og slutter, når alle 4 ben er ude af forhindringen.

Målet er at gennemføre forhindringen ved at navigere igennem på midten af forhindringens bredde. Når du nærmer dig en forhindring, anses din hest for at være på vej ind i forhindringens midte, hvis hestens krop er lige i en hel hestelængde. En hestelængde er individuel for hver hest, da det er hestens fire ben man kigger på, dvs. om den kommer rundt i god tid til at kan rette kroppen op og have alle fire ben på et lige spor før den træder ind med forbenene. Så en stor hest har brug for mere plads foran en forhindring for at få en ren indgang end en shetlænder. Det samme gælder, når hesten går ud af forhindringen. Hesten skal forlade forhindringen i midten af forhindringens bredde og ligeud i en hel hestelængde.

Alle forhindringer gennemgås i et flow, dvs. at hesten ikke skal stå stille før forhindringen, men komme ind i bevægelse og op/igennem forhindringen. Det er dog tilladt at hesten ser forhindringen an i 3 sekunder.

 In-hand: hesten skal følge villigt, ikke halse bagefter eller crowde (gå for tæt på). Træktov skal benyttes, ikke tøjler. Ved in-hand kan center på en øvelse varigere i forhold til om hesten sendes over øvelsen ( longeposition) eller handler går foran eller ved siden af hesten. Øvelsen er stadig inddelt i tre dele for at visualisere center. Handler må enten sende eller lede hesten igennem en øvelse medmindre det er specificeret i pattern for klassen. Handler må være på valgfri side eller foran hest, medmindre det er specificeret i pattern for klassen. Handler kan skifte side imellem forhindringer hvis ikke gangarten brydes. Stop for at skifte side vil blive straffet som break of gait (gangarts skift). For at få den bedste score, skal hesten have et godt flow igennem hele forhindringen. Det betyder, at hesten ikke skal skynde sig, tøve, snuble eller hoppe inden for forhindringen, men holde et jævnt momentum gennem alle dele af forhindringen.

 POINT

 Hvis du vil have et mere omfattende overblik over, hvordan bedømmelsessystemet fungerer, og hvilke ting der giver strafpoint skal du læse den officielle regelbog eller bloggen på www.mountaintrail.dk.

 Scoring er baseret på partnerskabets evne til at navigere banen. Ekvipagen starter med en score på 70 point og dommeren tildeler sine point som 0 eller minus point, dog kan ekstra flotte præstationer tildeles med op til +1 point. Hver øvelse har en værdi af 9 point.

 Dommeren vil vurdere følgende basis standard manøvre:

Entry/indgang: ( Værdi 2 point) Den almindelige tilfredsstillende præstation tildeles et 0. Dvs. hvis hesten går ind i øvelsen lige, anerkender øvelsen og forbliver i fremaddrift, opmærksom og villig. En hest har op til 3 sekunder til at undersøge øvelsen før entry, uden at opnå strafpoint. Efter 3 sekunder tæller det som refusering at mangle fremdrift. Den ekstra flotte, og imponerende præstation kan tildeles Wow-point. Dommmeren kan tildele fra plus ½ til 1 point, dette sker eks. Når en hest går op til øvelsen lige, er opmærksom og anerkender øvelsen på en modig, sikker og villig manér og går ind i øvelsen uden at ændre fremdrift (break of gait)

Body/Navigation: (Værdi 5 point) Hvis hesten går igennem øvelsen på en villig, sikker, modig og tryg manér uden at snuble, slå hovene imod eller bryde gangart, og befinder sig centreret på forhindringen, tildeles scoren 0. Der kan opnås Wow- point på plus ½ til 1 point hvis Hesten navigerer øvelsen på tryg, sikker, modig og villig manér som er en fornøjelse at se på.

Exit/udgang: (Værdi 2 point) Den almindelige tilfredsstillende præstation tildeles et 0. Dvs hvis hesten går ud af øvelsen i samme tempo som den gik ind, er på midten af forhindringen og er lige og forbliver ligeud indtil sidste bagben er landet på jorden. Der kan opnås Wow-point på plus ½ til 1 point hvis hesten er opmærksom og anerkender udgangen, og går ud på en rolig og velovervejede måde.

Horsemanship point: ( værdi 5 point) Som udgangspunkt har alle ekvipager 5 horsemanship point på banen. Dommeren vil vurdere samarbejde og adfærd imellem forhindringerne, udstyr, renlighed mv, og derfra vurdere om der skal fratrækkes point. Det skal understreges at horsemanship kan være en subjektiv vurdering men korrekt brug af udstyr er ikke. Besøg vores blog for en mere dybdegående beskrivelse af horsemanship point.

DHE Teamet forbeholder sig ret til ændringer og justeringer.

PROGRAMMERNE

 

Andre klassebeskrivelser

DHE Dressur

Præcisionsridning

Horse In Harmony

Jordarbejde

Cordeo

Agility & Trail

Løsarbejde

BBH Spring

Håndhest

Showklasse

Team Challenge