Inspirationsaften
d. 31 Maj 2025
En fest aften for alle hesteglade mennesker- kom og vær med! Dette er højdepunktet ved hele DHE-træf 2025 – en uforglemmelig afslutning på ugen, og det er åbent for alle udefrakommende også – du skal blot købe billet her, eller i døren på dagen.
Vi har samlet en række fantastiske og professionelle trænere, som vil dele deres erfaringer og passion for heste med os. Denne fantastiske aften kommer på mange måder til at stå i dressurens tegn. Vi skal nemlig både opleve Working Equitation, Smuk Frihedsdressur og tricks, Ambitiøs Grand Prix Dressur, Dressur i Lange Liner, og Dressur og tricks i Cordeo. En aften du ikke vil gå glip af !
Dato: 31/05-2025
Sted: Ridebanen,
Søholmvej 1 8961 Allingåbro
Pris 150 kr.
Børn under 12 år 75 kr.
Børn under 4 år gratis
Det her kan du opleve
Christina Bye
Winding
Working Equitation v. Christina Bye Winding
Til DHE Træf vil Christina gennemgå nogle af de forskellige forhindringer stil- og speed testen består af.
Sammen med sin hest viser hun udførslen og forskellige sværhedsniveauer på forhindringerne, samtidig med at hun forklarer hvordan hun gennemfører dem på korrekt vis. Christina vil også fortælle om den kulturelle baggrund for disciplinen og hendes flerårige ophold i Portugal, som er en af de bedste nationer indenfor Working Equitation.
Hun vil fortælle om træningen af sine egne heste, hendes uddannelse og deltagelse ved flere forskellige internationale konkurrencer, heriblandt flere gange EM og VM.
Hvad er Working Equitation?
I Working Equitation bruger man hestens grunduddannelse, altså dressur, til at sætte både lydighed, mod og styrke i perspektiv. Udførslen af diverse forhindringer og samarbejdsvillighed i kvægtesten giver udtryk for en ekstrem tillid mellem hest og rytter. De fire discipliner giver tilsammen udtryk for en alsidig disciplin, der kræver en meget veluddannet hest, både psykisk og fysisk.
Kort om Christina:
Christina har igennem flere år boet og arbejdet i Portugal, sammen med nogle af de dygtigste mestre indenfor den klassiske ridekunst og verdensmestre i Working Equitation.
Hun er uddannet Instruktør i Traditionel Portugisisk Ridekunst ved den anerkendte klassiske skole for ridekunst i Lissabon, instruktør i Centreret Ridekunst, samt Jordbrugsteknolog og Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed med speciale i heste og biologi.
Anders
Eriksson
Lange Liner v/ Anders Eriksson Hestütbilding, Sverige
Oplev flot dressur i lange liner, når Anders Eriksson fra Sverige gæster os med dansk låne hest.
Dressuren er et fantastisk samspil mellem hest og menneske som følges ad i flotte gymnasticerende bevægelser med tempo, takt, indføling og forståelse.
Josie
Quintrell
Frihedsdressur v. Horse Training by Josie Quintrell
I denne demo vil jeg arbejde med min meget sensitive hest gennem jordarbejde og skabe en kontaktbarhed.
Derefter vil jeg præsentere en række øvelser med min egen hest, som inkluderer jordarbejde, tricks og akademiske øvelser.
Demonstrationen vil give et indblik i den alsidighed og træningsniveau, som kan opnås gennem dedikeret arbejde og gensidig tillid mellem hest og rytter samt hvordan vi gør hjælpen mindre til vores hest – lyd eller bevægelse.
Camilla
Kalseth
Grand prix dressur v. Camilla Kalseth og Zirius
Så er der kræs for dressur elskeren ! I år gør vi noget helt nyt! Vi byder indenfor til Flot Grand Prix dressur og en åben snak om presset på dressurrytterne og deres heste og hvilke overvejelser som Camilla gør sig, for at hendes hest Zirius kan trives med sit job som dressur hest.
Camilla og Zirius viser dressur på højeste plan, og tager imod spørgsmål fra publikum.
Kort om Camilla:
- Camilla Kalseth Utdannet Trener / Rytter ved Ridskolan Strömsholm , Sverige (2003-2007)
- Norsk landslagsrytter i dressur Deltatt i WEG 2010 og 2014
- EM i 2011
- Nordisk Mesterskap 2010, 2012 og 2014.
Min nåværende hest Zirius Overskovlund født 2014 , kjøpt som 3 års i 2017 er utdannet til GP og konkurrer sin første internasjonale sesong. Jeg legger meget stor vekt på korrekt hestehold og trening. Mitt mål er å kunne vise god , respektfull trening og ridning av dressurhester på høyeste nivå
Lene Lykke Olesen
Lene Lykke Olesen & Irish
Under inspirationsaftenen vil Irish og jeg demonstrere at gensidig tillid og forståelse kan åbne døren til en helt ny verden for hest og rytter.
Efter mange år på konkurrencebanerne med både spring og senere terrænspringning, bliver Irish og jeg som følge af et voldsomt styrt mindet om at livet er for skrøbeligt til at blive brugt på andet end dét vi virkelig brænder for, og at det vigtigste i sidste ende er kærligheden til hinanden frem for sporten.
Men skal man lægge alle ambitioner på hylden, hvis man ønsker at prioritere kærligheden højere end alt andet?
Vi ønsker at demonstrere, at man kan være tro mod sig selv, prioritere kærligheden højest, og stadig opnå hvad mange andre kun tør drømme om. Vi vil under aftenens show udføre en bred vifte af dressurøvelser og enkelte tricks kun iført cordeo.
Foto: Gloria Eberst