Klassebeskrivelser:
Håndheste

Beskrivelse:

Mange ryttere rider i dag med håndhest. Det kan være hesteejeren med to heste som har fordel af at kunne motionere to på en gang- det kan også med fordel være den yngre hest som får erfaring igennem det at gå som håndhest i naturen ved siden af en ældre stabil hest.

Når der rides med håndhest vægtes et tydeligt flow, samt både ridehesten og håndhestens accept af opgaven. Håndhesten skal være afventende og tilpasse sig tempo, retning og positioner samt velvilligt tage imod signaler fra rytteren. Ridehesten skal udvise accept af den tæt gående håndhest, samt kunne manøvreres og kontrolleres for lette hjælpere. Ridehesten skal endvidere være upåvirket af rytterens evt. signaler til håndhesten.

 

Målsætning

Rytteren skal udvise overblik, årvågenhed og have forståelse for- og kontrol over begge heste. Rytterens ambitionsniveau skal være i overensstemmelse med træningsniveau, og signaler skal være let forståelige med en tydelighed som er tilpasset træningsniveauet. 

Den ridende ekvipage skal fremvise en håndhest af valgfri størrelse og alder, dog minimum 2 år, i almindelige og gængse øvelser der bør ligge til grund for at en håndhest kan medbringes på tur.

 

Tilgængelige niveauer

Håndheste klasse Let

 

Regler

Programmet består overvejende af øvelser som ikke forudsætter rekvisitter. I klassen vil være enkelte mere agilityprægede øvelser, eks. En passage over simpel bro og lign. Der kan forekomme kegler, bomme og tønder som markører og hjælpemidler.

Der rides ind på banen med håndhesten ved siden. Der rides på volte i vente området indtil dommeren har givet startsignal – Hold øje med dommeren! Banens gennemridning påbegyndes og Rytteren skal nu formå at kommunikere til både ridehesten samt håndhesten, samt have overblik til at få de to heste til at udføre opgaver særskilt og sammen.

Der rides på en hånd med håndhesten ved højre side/ højre hånd.

OBS! Rides der med pisk eller stick lægges der yderligere fokus på ukompliceret håndtering af hjælpemidlerne.

Udstyr
Ridehesten rides i valgfrit udstyr. Håndhest skal fremvises i grime og tov – det vægtes højt at det valgte udstyr til håndhest er afpasset med størrelsesforhold og tillader rytteren handlefrihed i forhold til evt. udfordrende situationer på dagligdags basis. Pisk eller stick må medbringes som funktion af arm forlænger, forudsætter dog at ridehest og håndhest stadig hver for sig skal kunne håndteres på en hånd.

Øvelser som kan indgå:

– Parade

– Gangartsskifte skridt-trav /trav-skridt

– Fremvisning af tempo stabilitet i trav

– Tilbagetrædning 

– Vendinger hhv. mod og væk fra håndhesten

– Slalom

– Passage af bro eller lign.

– Passage af anden udfordring hvor håndhesten skal passere mens ridehesten står stille og tillader rytteren kun at arbejde med håndhesten.

 

Hvem må benytte programmet

Ønsker man at benytte cordeo programmerne, kan det kun ske i samråd med DHE træf teamet.

 

DHE Teamet forbeholder sig ret til ændringer og justeringer.

PROGRAMMERNE

 

For beskrivelse af klasserne og programmerne, se feedbacksedlerne for hvert niveau.

Andre klassebeskrivelser

DHE Dressur

Præcisionsridning

Horse In Harmony

Jordarbejde

Cordeo

Agility & Trail

Løsarbejde

BBH Spring

Håndhest

Showklasse

Team Challenge